Lukkede grupper
Vi introducerer lukkede grupper i Borigo Pro. Læs om, hvordan du gør, og om baggrunden for opdateringen. Vi anbefaler fortsat, at I som udgangspunkt opretter åbne grupper.
De nye indstillinger
Der er nu tre slags privat-indstillinger for en gruppe:
  • Åben — alle kan se gruppesamtaler, medlemslisten og finde gruppen
  • Lukket — kun medlemmer kan se gruppesamtaler, mens alle kan se medlemslisten og finde gruppen
  • Skjult — kun medlemmer kan se gruppesamtaler, medlemslisten og finde gruppen
For åbne grupper kan du vælge, at medlemskab ikke kræver godkendelse, så alle selv kan melde sig ind i gruppen. I alle andre tilfælde kræver medlemskab af en gruppe godkendelse af gruppeadministratoren.
Sådan opretter du en lukket gruppe
1. Gå til menupunktet Grupper og klik på + Ny gruppe øverst til højre:
2. Vælg type, udfyld navn, og udfyld beskrivelse med fx formål og evt. regler:
3. Upload et indbydende billede:
4. Vælg privatindstillinger som Lukket eller Skjult:
5. Gå til menupunktet Medlemmer og klik på Invitér (øverst til højre) — er du foreningsadministrator kan du tilføje medlemmer direkte til gruppen med knappen Tilføj:
6. Fremsøg via deres navn:
7. Gå eventuelt til menupunktet Indstillinger og tilpas navn, type, beskrivelse, billede, gruppeadministrator og sikkerhed efter behov:
Bedre oplevelse
Som en del af denne opdatering er hele gruppe-modulet blevet opgraderet i browser-versionen af Borigo. Gruppeoversigten giver bedre overblik med plads til gruppernes navne, og hver gruppe har nu fået sin egen menu.
For de teknisk interesserede kører det nu i GraphQL. For de dødelige kan det opleves som en hurtigere, responsiv oplevelse, når grupperne bruges fra browseren.
Opdater din app
De nye muligheder for at oprette lukkede grupper kommer også i den næste version af Borigo-appen til Android og iPhone. Hent eller opdater den, når den er på gaden inden for den næste uges tid.
Baggrund: Åbne vs. lukkede grupper
Når Borigo ikke tidligere har haft lukkede grupper, bunder det i balancen mellem åbenhed over for lukkethed med deres indbyrdes fordele og ulemper.
Åbne grupper giver alle beboere mulighed for at følge med og føle sig mere orienteret og repræsenteret. Det kan mindske følelsen af, at beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem. Åbne grupper kan styrke tilliden og være med til at øge interessen og opbakningen til “beboerdemokratiet” og de forskellige initiativer blandt beboerne. Det giver desuden mulighed for øget engagement, når man kan snuse og se den enkelte gruppes aktivitet og nemmere vurdere, om den er noget at deltage i. Åbne grupper fremstår ikke lukkede og interne, inaktive og utilnærmelige, så man mister opbakning og interesse fra de øvrige beboere.
Lukkede grupper giver mulighed for, at gruppemedlemmerne kan tale mere frit i et mindre forum. Der er simpelthen emner, som er svære at håndtere offentligt: Festudvalget har brug for at snakke planer og overraskelser. En opgang har diskussioner, der kun vedrører dem. Et udvalg har et udkast, de ikke er klar at dele med alle. Og nogle personer afholder sig måske fra at deltage, når de ved, at alle læser med.
Vi har fået mange forespørgsler på lukkede grupper, og det er også upraktisk, at det ikke har kunne lade sig gøre i Borigo, når nu alle beboere er samlet her.
Med det in mente introducerer vi muligheden for lukkede grupper.
Skriv til os
Hvis du har nogen spørgsmål eller udfordringer med den nye opdatering eller Borigo i øvrigt, må du som altid endelig skrive til os på eller direkte i Borigo.
Du finder os også på Facebook / Twitter / LinkedIn.
Skrevet af Ole Torp Petersen d. 14. juni 2019.
Tagget med "Nyt på Borigo".
Del denne side: