Ny pris
I dag introducerer vi en ny pris for Borigo Pro, som er simplere og billigere for mindre foreninger. Den gælder med tilbagevirkende kraft. 🎁
Vi har oplevet et behov for at gøre prisen mere simpel og tilgængelig for mindre foreninger. Derfor har vi arbejdet med en ny prisstruktur for Borigo Pro, som vi introducerer i dag.
Den nye pris
Hvis din forening har mindre end 50 boliger, er prisen for Borigo Pro blevet lavere. Prisen er uændret for større foreninger på 50 boliger eller derover.
Hvad er ændret?
Den gamle pris var
395 kr plus 5 kr per bolig ud over 50 boliger månedligt.
Den nye pris er
145 kr plus 5 kr per bolig månedligt.
Eksempler
Boliger
Gammel pris
Ny pris
30
395 kr månedligt
Udregning: 395 kr (op til 50 boliger)
295 kr månedligt
Udregning: 145 kr + 5 kr/bolig x 30 boliger = 295 kr
60
445 kr månedligt
Udregning: 395 kr + 5 kr/bolig x ( 60 - 50 ) boliger = 445 kr
445 kr månedligt
Udregning: 145 kr + 5 kr/bolig x 60 boliger = 445 kr
Med tilbagevirkende kraft 🎁
Til vores foreninger med under 50 boliger, som er på Borigo Pro, har vi en gave.
For at I kan få glæde af den nye pris allerede nu, gælder den med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2019, så I får hele 4. kvartal 2019 til den nye pris.
I skal ikke gøre noget
Hvis I er en forening på Borigo Pro, med mindre end 50 boliger, vil I opleve en besparelse. Det vil automatisk fremgå af jeres næste faktura.
Fair afregning
Når vi udregner jeres pris på Borigo Pro, baserer vi det på antallet af tilmeldte boliger. Hvis der er boliger, som ikke har nogen beboere tilkoblet, tæller de ikke med. I betaler kun for de boliger, som er tilmeldt.
Skriv til os
Hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer til den nye pris, må du som altid endelig skrive til os på eller direkte i Borigo.
Du finder os også på Facebook / Twitter / LinkedIn.
Skrevet af Ole Torp Petersen d. 17. december 2019.
Tagget med "Borigo Pro".
Del denne side: