Nemmere adgang til Bestyrelse og Administrator

I de fleste boligområder er der en Bestyrelse (eller et Kollegieråd) og en Boligadministrator. I Borigo har disse hidtil eksisteret under Grupper, men nu har de fået deres egne sektioner. Det gør det lettere at finde vigtig information, og enklere at finde ud af, hvordan man kontakter dem.

Hurtig adgang til seneste vigtige nyt

I boligområder med stor aktivitet på Borigo kan det ske, at vigtige meddelelser fra bestyrelsen eller boligadministrator hurtigt 'forsvinder' fra opslagstavlen, fordi de erstattes af øvrige opslag.

Med de nye sektioner er disse opslag nu kun ét enkelt klik væk, og på den måde kan man som beboer hurtigt danne sig et overblik.

Nye kontaktformularer

Bestyrelsen og boligadministrators arbejdsopgaver og ansvarsområder varierer fra forening til forening, og derfor er det også forskelligt, hvordan de kontaktes. Tidligere har de – som alle øvrige grupper i Borigo – haft en såkaldt 'gruppevæg', hvor alle kunne skrive.

Denne løsning har imidlertid ikke passet særlig godt til de eksisterende arbejdsgange i mange foreninger, og derfor erstattes væggen nu af en kontaktformular til henholdsvis bestyrelse og boligadministrator.

Det er op til den enkelte forening at vælge, om de ønsker at bruge kontaktformularen, og om de evt. også ønsker at angive fx et telefonnummer, en træffetid eller noget helt tredje.

Til inspektør/vicevært er der Driftcenteret (tilvalg)

Foruden en bestyrelse og en boligadministrator, har man i mange boligområder en eller flere inspektører eller viceværter, som tager sig af drift og vedligehold af ejendommen.

Denne gruppe medarbejdere skal selvfølgelig også kunne være med på Borigo. Det kan de ved enten at blive oprettet som eksterne profiler (en del af Standard-pakken) eller igennem modulet Driftcentret (tilvalg/Professionel-pakken). Driftcenteret giver mere avancerede muligheder for at administrere beboerhenvendelser, fejl og mangler, varslinger og andre opgaver tilknyttet den daglige drift.

Skrevet af Mads Dreisig-Johansen d.

Tagget med Nyt på Borigo.

Del denne side: